Værktøjskassen

Her er min værktøjskasse.

Da jeg først startede med at male, var mit udstyr meget simpelt: En plastikkop, et hvidt lærred, noget akrylmaling og en pose plastikskeer – så var jeg i gang.

Med tiden udviklede jeg min teknik og sideløbende voksede min værktøjskasse også. Meget af tiden bruges på at blande farverne, faktisk er det her at 70% af tiden går. Derfor opdagede jeg hurtigt, at jeg måtte finde et redskab, som kunne gøre denne proces lettere. Jeg fandt en gammel håndmikser på et loppemarked, og den er i dag mit yndlingsværktøj. Den sparer mig for rigtig meget tid og trætte håndled.