Farvernes fortælling

Når jeg skal i gang med  et nyt maleri, har jeg altid en klar ide om farveskalaen. Under selve blandingsprocessen sker det dog, at jeg bliver draget mod en anden retning, og tit ender jeg ud med noget helt andet end det jeg først havde forestillet mig.

Men det er også netop det, der gør det sjovt og udfordrende. Det uforudsigelige! Iagttagelsen af hvordan farverne –  når de blandes og flyder ind i hinanden, kan ændre fuldstændig udtryk og fortælle deres helt egen historie.